Hurtig og nem levering
Fri fragt over kr. 1.000

Peri Bigogno

I 1946 flyttede Graziella og Adriano Peri til Castenedolo og købte Palazzo Togni. Vinmarkerne, der allerede omgav slottet og den historiske kælder under slottet overbeviste Adriano om, at han skulle fortsætte traditionen med vinavl og vinproduktion.

Sønnen Mario, og hans kone Maria Bigogno, overtog vineriet, og de viste en stor lidenskab for vingården og produktionen.

Startende fra høsten 1980 brugte de en del af de hvide druer til fremstilling af den første mousserende vin efter Champagne-metoden, og det banede vejen for de fremragende mousserende vine, der 30 år senere skulle blive kendt som Talento.

I 2008 startede Marios søn, Andrea, en internationalisering af Peri Bigogno, og deres vine kan i dag fås på tre kontinenter. 

I 2012 indviede de et nyt moderne vineri, og sammen med sin kone Francesca, driver Andrea nu vingården som tredje generation.

Talento - Italiensk Spumante

Talento har siden 2004 været betegnelsen for "den italienske mousserende vin fremstillet af Chardonnay, Pinot Noir og Pinot Blanc, gæret i flasken, i minimum 15 måneder, på gær og sukker på under 12 g/liter".

Talento er i dag officielt anerkendt og beskyttet af italiensk lov, og det er registreret som et varemærke. Talento bruges over hele Italien, og der produceres årligt over 20 millioner flasker.

Peri Bigogno laver fantastiske Talento vine, som nemt kan måle sig med Champagne i både kvalitet og smag.

Mere information om producenten

På kortet herunder kan du se hvor Cantina Peri Bigogno ligger og du kan besøge deres hjemmeside på www.peribigogno.com.

Vis som
Sorter efter
Vis pr. side