Hurtig og nem levering
Fri fragt over kr. 1.000

Donna Laura

Donna Lauras vine er produceret af førsteklasses Sangiovese-druer, som  dyrkes i Castelnuovo Berardenga i regionen Chianti Classico.

Donna Laura er startet i 2004 af Pier Luigi Tolainis datter Lia Tolaini-Banville, for at opfylde et behov på det amerikanske marked for ensartet højkvalitets Sangiovese-vine med et tilgængeligt prisniveau, som samtidig er repræsentative for terroiret i regionen.

En del af druerne i Donna Lauras vine kommer faktisk også fra Tolainis marker, og vinen laves da også på Lias fars state-of-the-art vingård. Alt sammen er med til at Donna Lauras vine er fremragende vine til en overkommelig pris.

Lia er født og opvokset i Canada, og da hun var seks år besøgte hun Lucca i Toscana sammen med sin far og mødte sin tante Laura for første gang. Som mor til tre energiske drenge blev tante Laura straks tiltrukket af den blidere Lia og de dannede hurtigt et stærkt bånd. Og fra Lia var 11 år har hun tilbragt hver sommer med tante Laura og hendes kusiner i Toscana.

Da Lia startede sit eget mærke i 2004, var det naturligt for hende at navngive sin vingård til ære for denne kvinde, der havde haft en fantastisk indflydelse på hendes liv, på hendes kærlighed og påskønnelse af Italien.

Etiketten på den første vin, Bramosia Chianti Classico DOCG, var inspireret af et af ​​Lauras foretrukne kunstværker, et maleri af Bacchus, Amor og Venus, af den hollandske kunstner Hendrick Goltzius.

Og til ære for sin familie, har Lia navngivet Ali Sangiovese IGT efter sin datter Alicia og Alteo Chianti DOCG efter hendes sønner Alessandro og Matteo.

Mere information om producenten

På kortet herunder kan du se hvor Donna Lauras vingård ligger og du kan besøge deres hjemmeside på www.donnalaurawines.com.

Vis som
Sorter efter
Vis pr. side