Kære vinvenner.
BB Vinimport og Vinolicious har gennem det sidste år arbejdet på at lave en større og endnu bedre vinbutik
til glæde for jer alle sammen. Nu er vi i mål, og vi håber du vil tage godt imod vores fælles barn Copenhagen Wine.
De to forretninger har gennem længere tid haft et glimrende samarbejde på mange fronter, og det giver i
høj grad mening at slå os sammen. Vi har, i både BB Vinimport og Vinolicious, haft fokus på kvalitet og faglighed – og det fortsætter vi selvfølgelig med.
Derudover har vi begge haft meget stort fokus på Italien med Toscana, Piemonte og senest Etna i højsædet.
I det nye Copenhagen Wine vil vi tilbyde et betydeligt bredere sortiment, og der vil komme både Champagne og Bourgogne på hylderne.
Vi vil naturligvis løbende øge vores sortiment.
I al beskedenhed mener vi selv, at vi kan tilbyde det bedste samlede udvalg af kvalitetsvine fra Bourgogne og Italien.